Job 34 Comparison: Norsk vs Norwegian

Job 34

¹Og Elihu tok atter til orde og sa:

²Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

³Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

⁴La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

⁵Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

⁶tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

⁷Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann

⁸og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

⁹For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

¹⁰Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

¹¹Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

¹²Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

¹³Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

¹⁴Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

¹⁵da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

¹⁶Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

¹⁷Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

¹⁸Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

¹⁹Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

²⁰I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

²¹For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

²²det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

²³Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

²⁴Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

²⁵Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

²⁶Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

²⁷for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

²⁸forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

²⁹Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

³⁰forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

³¹For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

³²det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

³³Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.

³⁴Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

³⁵Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

³⁶Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

³⁷For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.

Job 34

¹Og Elihu tok til ords og sagde:

²«Vismenner, høyr på ordi mine! Kunnige folk, lyd no på meg!

³For ordi prøver ein med øyro, som ein med gomen maten smakar.

⁴So lat oss no det rette velja og saman finna ut det gode!

⁵For Job hev sagt: «Eg skuldfri er; min rett hev Gud ifrå meg teke;

⁶tråss i min rett, stend eg som ljugar, uskuldig fekk eg ulivssår.»

⁷Finst det vel nokon mann som Job? som gløyper hædings ord som vatn,

⁸som held med illgjerdsmenner lag, hev umgang med gudlause folk?

⁹For han hev sagt: «Kva gagnar det ein mann å vera ven med Gud?»

¹⁰Difor, de menn med vit, høyr meg! D’er langt frå Gud å vera gudlaus, frå Allvalds-Gud å gjera urett.

¹¹Han løner mannen for hans gjerd, fer med han etter all hans ferd.

¹²Nei, urettferdig er ’kje Gud, og Allvald krenkjer ikkje retten.

¹³Kven let vel honom styra jordi? Og kven hev grunna jordheims-kringen?

¹⁴Um han på seg åleine tenkte og drog sin ande til seg att,

¹⁵då gjekk alt livande til grunns, og menneskja vart atter mold.

¹⁶Um du er klok, so høyr på dette, og lyd på ljoden av mitt ord!

¹⁷Kann ein som hatar retten, styra? Fordømer du den allrettvise?

¹⁸Kann ein til kongen segja: «Niding!» Og til dei megtige: «Du brotsmann?»

¹⁹Til han som ei gjer skil på fyrstar, og ikkje vyrder rik mot fatig. Av di hans hand hev skapt deim alle?

²⁰Dei andast brått og midt um natti, eit folk avjagast og kverv burt, stormenn forgjengst i hjelpeløysa.

²¹Hans augo ser til mannsens ferd, han skodar kvart eit stig han tek;

²²det finst ’kje skugge eller myrker der illgjerdsmenn kann løyna seg.

²³Han tarv ’kje lenge sjå på mannen fyrr han lyt møta Gud til doms.

²⁴Han utan forhøyr storfolk krasar og andre set i deira stad.

²⁵Han kjennar heile deira verk og gjev um natti deim til tyning.

²⁶Han tuktar deim som illgjerdsmenner, ein stad der alle kann det sjå,

²⁷dei som hev vike burt frå han og ikkje hev hans vegar fylgt -

²⁸so han kann høyra armods klaga og jammerskrik frå undertrykte.

²⁹Fær han det stilt, kven vil fordøma? Løyner han seg - kven kann då sjå han? - for folkemugen og for mannen,

³⁰so ikkje gudlaus mann skal råda og vera snaror yver folket.

³¹For segjer ein vel so til Gud: «Ovmodigt hev eg bore meg; eg vil ikkje lenger vera vond.

³²Vis du meg det eg ikkje ser! hev eg gjort synd, vil eg snu um?»

³³Skal han då straffa som du tykkjer? D’er du som er den misnøgde; so lyt du velja, ikkje eg; og du fær segja det du veit.

³⁴Dei kloke folk vil segja til meg, og kvar ein vismann som meg høyrer:

³⁵«Job talar ikkje med forstand hans ord er utan ettertanke.»

³⁶Gjev Job må allstødt verta prøvd for sine svar på nidings vis!

³⁷For han legg brotsverk til si synd og ber seg vyrdlaust millom oss, og talar mange ord mot Gud.»