Job 22 Comparison: Norsk vs Norwegian
Job 22
1Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
2Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
3Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
4Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
5Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
6Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
7Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
8Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
9Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
10Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
11Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
12Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
13Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
14Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
15Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
16de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
17de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
18enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
19De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
20Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
21Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
22Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
23Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
24Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
25Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
26for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
27Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
28og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
29når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
30han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.
Job 22
1Då tok Elifaz frå Teman til ords og sagde:
2«Er mannen vel til gagn for Gud? Nei, vitug mann seg sjølv mun gagna.
3Hev Allvald bate av di rettferd? Er det hans vinst, at rett du ferdast?
4Er det din gudlegdom han refser, når han med deg held rettargang?
5Hev ei din vondskap vore stor og dine syndar utan ende?
6Grunnlaust du panta dine brøder; halvnakne drog du klædi av;
7den trøytte gav du ikkje vatn, den svoltne negta du ditt brød.
8Det er den sterke som eig landet, den stolte hev si bustad der.
9Du jaga enkjor burt tomhendt’ burt, slo armen av på faderlause.
10Difor ligg snaror kringum deg, og rædsla skræmer deg so brått.
11Ell’ vert du ikkje myrkret var, den flaum som fossar yver deg?
12Bur ikkje Gud i himmelhøgd, sjå øvste stjernor, høgt dei sit!
13Du segjer so: «Kva veit vel Gud? Kann attum skyerne han døma?
14For skyer dimmer augo hans; han hev sin gang på himmelkvelven.»
15Seg, vil du fylgja fortids-vegen, den stig som illverksmenner gjekk?
16Dei som i utid tekne vart - og deira grunn flaut burt i flaum -
17som sagde til Gud: «Haldt du deg burte!» Kva skulde Allvald vel deim gjera?
18Endå han signa deira hus - langt burt frå meg med gudlaus råd!
19Rettvise folk det såg med gleda, og den skuldlause spotta deim:
20«Fiendarn’ våre gjekk til grunns! Sjå elden øydde det dei leivde!»
21Vert ven med honom, og få fred! So skal og lukka timast deg.
22Og tak so lærdom av hans munn, og legg deg ordi hans på hjarta!
23Vend um til Allvald, då du byggjest og jagar syndi frå ditt tjeld.
24Kast gullet ditt i moldi ned - Ofir-gull millom bekkjesteinar.
25Allvald skal vera då ditt gull og haugar utav sylv for deg.
26Då skal du frygda deg i Allvald, di åsyn lyfta upp til Gud.
27Og når du ropar, vil han høyra, so du kann halda det du lovar.
28Det du deg etlar, skal du vinna, og ljos skal skina på din veg.
29Gjeng vegen ned, du ropar: «Upp!» Han hjelpar den bljug-øygde mann.
30Ja, ikkje-skuldfri mann han bergar, frelst vert han ved di reine hand.»
Understanding Norsk vs Norwegian in Job 22
Norsk (Norsk)
En eldre norsk oversettelse.
Norwegian
En historisk og respektert norsk oversettelse.
You are viewing a side-by-side comparison of Job 22 in the Norsk and Norwegian. Comparing these two versions can help shed light on the nuances of the original text.
Key Comparison: Job 22:16
"de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,"
"Dei som i utid tekne vart - og deira grunn flaut burt i flaum -"
