Kort Resumé
Bibelen forbyder ikke kategorisk tatoveringer for kristne. Mens 3. Mosebog 19:28 forbyder kropsudsmykning forbundet med hedenske sorgeritualer, forholder Det Nye Testamente sig tavst til selve praksissen. I stedet behandles emnet som et spørgsmål om kristen frihed og samvittighed, hvor troende opfordres til at overveje deres motiver og om handlingen ærer kroppen som Helligåndens tempel.
I mange moderne samfund har tatoveringer bevæget sig fra at være et randfænomen til at blive mainstream. Hvor de engang var tæt forbundet med oprør eller social utilpassethed, er de nu almindelige på tværs af aldersgrupper, professioner og kulturer. Dette kulturelle skift rejser uundgåeligt et teologisk spørgsmål for kristne: Tillader eller forbyder Skriften tatoveringer, eller adresserer den praksissen på en meningsfuld måde?
