Kort Resumé
Frelse er i kristendommen Guds redning af mennesket fra syndens konsekvenser og genoprettelse af forholdet til Gud. Det opnås ikke ved menneskets egne gerninger, men ved Guds nåde gennem troen på Jesus Kristus (Efeserbrevet 2:8). Bibelen beskriver det som en gave, der bringer tilgivelse, forsoning og evigt liv.
Frelse er i kristen teologi ikke blot en redning fra fare eller et løfte om fremtidig sikkerhed. Den adresserer et dybere menneskeligt problem: det brudte forhold mellem Gud og menneskeheden. Skriften præsenterer frelse som Guds handling for at genoprette det, der er gået tabt gennem synd. Det handler ikke først og fremmest om at ændre omstændigheder, men om at ændre en persons stilling over for Gud og forny fællesskabet med ham.
Bibelen beskriver konsekvent menneskeheden som adskilt fra Gud på grund af synd. Paulus skriver, at alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud i Romerbrevet 3:23, og at syndens løn er død i . Denne “død” er mere end fysisk; det er en åndelig fremmedgørelse. Frelse er derfor Guds svar på menneskehedens tilstand af skyld, fordærv og adskillelse. Det er befrielse fra guddommelig dom og forsoning med ham, der skabte os.
