Kort Resumé
Immanuel er et hebraisk navn, der betyder "Gud med os". Det optræder tre gange i Bibelen: som et tegn på guddommelig beskyttelse i Esajas' Bog (7:14) og som en messiansk titel for Jesus Kristus i Matthæusevangeliet (1:23), hvilket symboliserer inkarnationen.
Immanuel er et hebraisk navn, der betyder “Gud med os”, og som optræder i de bibelske skrifter som både et profetisk tegn og en messiansk titel. Navnet forekommer kun tre gange i Bibelen: to gange i Det Gamle Testamente i Esajas’ Bog (Esajas Bog 7:14; Esajas Bog 8:8) og én gang i Det Nye Testamente i Matthæusevangeliet (Matthæus 1:23). Stavemåden varierer afhængigt af den sproglige tradition, der følges. Immanuel, begyndende med “I”, er den direkte translitteration fra den hebraiske masoretiske tekst. I modsætning hertil stammer formen Emmanuel, som er almindelig i mange danske oversættelser og liturgiske sammenhænge, fra Septuaginta, den græske version af Det Gamle Testamente. I denne tradition blev det hebraiske originalnavn gengivet som
