2. Korinterbrev 6

¹Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

²Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

³Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

⁴men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

⁵under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

⁶ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

⁷ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

⁸i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

⁹som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

¹⁰som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

¹¹Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

¹²I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

¹³Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

¹⁴Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

¹⁵Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

¹⁶Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

¹⁷Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

¹⁸og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.

2. Korinterbrev 6

¹Men som medarbeidarar legg me dykk og på hjarta, at de ikkje til unyttes må taka imot Guds nåde.

²For han segjer: «I den tid som meg tektest, bønhøyrde eg deg, og på frelse-dagen hjelpte eg deg.» Sjå, no er det tid som tekkjest vel, sjå, no er det frelse-dagen!

³Og me gjev ikkje meinstøyt i nokon ting, so ikkje tenesta skal verta lasta,

⁴men i alt viser me oss som Guds tenarar: ved stort tolmod, i trengslor, i naud, i hugverk,

⁵under slag, i fengsel, i upprør, i træling, i vaking, i fasta,

⁶ved reinleik, ved skynsemd, ved langmod, ved godleik, ved den Heilage Ande, ved uskrymta kjærleik,

⁷med sannings ord, med Guds kraft, med rettferds våpn på høgre og vinstre sida;

⁸i æra og vanæra, med lastord og lovord, som villførande og endå sannferdige,

⁹som ukjende og endå velkjende, som døyande, og sjå, me liver! som dei som vert refste, men ikkje ihelslegne,

¹⁰som syrgjande, men alltid glade, som fatige, men som endå gjer mange rike, som inkje havande og endå eigande alt.

¹¹Vår munn er upplaten mot dykk, korintarar, vårt hjarta hev vidga seg ut.

¹²De hev ikkje trongt rom hjå oss, men det er trongt i dykkar hjarto.

¹³Men til likt vederlag - eg talar som til born -: vidga de og ut dykkar hjarto!

¹⁴Gakk ikkje i framandt ok med vantruande! For kva samlag hev rettferd med urett? eller kva samfund hev ljos med myrker?

¹⁵Og kva samklang er det millom Kristus og Belial? eller kva lut hev ein truande med ein vantruande?

¹⁶Og kva semja hev Guds tempel med avgudar? For me er den livande Guds tempel, som Gud sagde: «Eg vil bu og ferdast millom deim, og eg vil vera deira Gud, og dei skal vera mitt folk.»

¹⁷«Difor, gakk ut frå deim, og skil dykk frå deim, segjer Herren, og rør ikkje ved ureint, so skal eg taka imot dykk,

¹⁸og eg skal vera dykk ein fader, og de skal vera meg søner og døtter, segjer Herren, den allmegtige.»