1. Mosebok 9

¹Og Gud velsigna Noah og sønerne hans og sagde til deim: «De skal veksa og aukast og fylla jordi.

²Age og otte skal dei bera for dykk alle dyri på jordi og alle fuglarne under himmelen, alt som krelar på marki og alle fiskarne i havet: i dykkar hender er dei gjevne.

³Alt som røyver seg og liver, for dykk skal det vera til føda. Som eg gav dykk dei grøne urterne, so gjev eg dykk alt dette.

⁴Men kjøt med liv, med blodet i, det må de ikkje eta!

⁵Og berre dykkar eige blod vil eg hemna: eg vil krevja det att av kvart dyr, og av menneskjet og; kvar manns liv vil eg krevja att av hans bror.

⁶Den som tek manns blod, hans blod skal menner taka; for i Guds likning skapte han mannen.

⁷Men de skal veksa og aukast; de skal yrja på jordi og auka dykk på henne.»

⁸Og Gud sagde til Noah og sønerne hans, som var med honom:

⁹«Sjå, eg vil gjera ei pakt med dykk og med etterkomarane dykkar,

¹⁰og med kvart eit livande liv som hjå dykk er, både fuglar og fe og alle dei ville dyr som er hjå dykk, alle som gjekk ut or arki, alt som liver på jordi:

¹¹Ei pakt vil eg gjera med dykk, og aldri meir skal alt livande tynast i flaumen, og aldri meir skal det koma ei flod som legg jordi i øyde.»

¹²Og Gud sagde: «Dette er merket på pakti eg set millom meg og dykk og kvart livande liv som hjå dykk er, til æveleg tid:

¹³Bogen min set eg i skyi: han skal vera eit merke på pakti millom meg og jordi.

¹⁴Og so tidt eg let skyer skyggja yver jordi, og bogen ter seg i skyi,

¹⁵då skal eg koma i hug den pakti som er millom meg og dykk og kvart livande liv av alt kjøt, og vatnet skal aldri meir verta ei flod som tyner alt kjøt.

¹⁶So skal bogen standa i skyi, og eg sjå honom og minnast ævordomspakti millom Gud og kvart livande liv av alt kjøt som til er på jordi.

¹⁷Dette,» sagde Gud til Noah, «er merket på den pakt eg hev sett millom meg og alt kjøt som til er på jordi.»

¹⁸Og Noahs-sønerne, som gjekk ut or arki, det var Sem og Kham og Jafet. Og Kham var far åt Kana’an.

¹⁹Desse tri var sønerne hans Noah, og frå deim hev alle folk på jordi greina seg ut.

²⁰Og Noah var jorddyrkar, og han var den fyrste som gjorde ein vinhage.

²¹Og han drakk av vinen, og vart drukken, og so klædde han seg naken midt inni tjeldbudi.

²²Og då Kham, far åt Kana’an, såg far sin liggja naken, gjekk han ut og sagde det med båe brørne sine.

²³Då tok Sem og Jafet ei kåpa og lagde på herdarne sine, og gjekk inn baklengs, og breidde kåpa yver far sin; og dei vende augo burt, so dei såg ikkje blygsli åt far sin.

²⁴Då so Noah vakna av ruset, fekk han vita kva den yngste sonen hans hadde gjort imot honom.

²⁵Då sagde han: «Forbanna skal Kana’an vera! Den lågaste av alle trælar skal han vera for sine brøder.»

²⁶So sagde han: «Lova vere Herren, Sems Gud, og Kana’an vera hans træl!

²⁷Gud gjere det romt for Jafet! Under tjeldi hans Sem skal han bu, og Kana’an vere hans træl.»

²⁸Etter storflodi livde Noah endå tri hundrad og femti år.

²⁹Og alle dagarne hans Noah vart ni hundrad og femti år. So døydde han.

1. Mosebok 9

¹Og Gud velsignet Noah og hans sønner, og sa til dem: Vær fruktbare og bli mange og opfyll jorden!

²Og frykt og redsel for eder skal være over alle dyr på jorden og over alle fugler under himmelen, over alt det som rører sig på jorden, og over alle fiskene i havet; i eders hånd er de gitt.

³Alt det som rører sig og lever, skal I ha til føde; likesom jeg gav eder de grønne urter, gir jeg eder alt dette.

⁴Men kjøtt med dets sjel i, det er dets blod, skal I ikke ete.

⁵Men for eders eget blod vil jeg kreve hevn; av hvert dyr vil jeg kreve hevn for det, og av mennesket, av enhvers bror, vil jeg kreve hevn for menneskets liv.

⁶Den som utøser menneskets blod, ved mennesket skal hans blod utøses; for i Guds billede skapte han mennesket.

⁷Og vær I fruktbare og bli mange, vrimle på jorden og bli mange på den!

⁸Og Gud sa til Noah og til hans sønner, som var med ham:

⁹Nu vil jeg oprette min pakt med eder og med eders efterkommere,

¹⁰og med alt levende som er hos eder, både fugler og fe og alle de ville dyr som er hos eder, alt som gikk ut av arken, alt som lever på jorden.

¹¹Jeg opretter min pakt med eder, og aldri mere skal alt kjød utryddes ved vannflom, og aldri mere skal der komme en vannflom som ødelegger jorden.

¹²Og Gud sa: Dette er tegnet på den pakt som jeg gjør mellem mig og eder og alt levende som er hos eder, til evige tider:

¹³Min bue setter jeg i skyen, og den skal være et tegn på pakten mellem mig og jorden.

¹⁴Og når jeg fører skyer over jorden, og buen sees i skyen,

¹⁵da vil jeg komme i hu den pakt som er mellem mig og eder og alt levende av alt kjød, og vannet skal aldri mere bli en flom som ødelegger alt kjød.

¹⁶Og buen skal stå i skyen, og jeg vil se på den og komme i hu den evige pakt mellem Gud og alt levende av alt kjød som er på jorden.

¹⁷Og Gud sa til Noah: Dette er tegnet på den pakt jeg har oprettet mellem mig og alt kjød som er på jorden.

¹⁸Noahs sønner, som gikk ut av arken, var Sem, Kam og Jafet; og Kam var far til Kana'an.

¹⁹Disse tre var Noahs sønner, og fra dem bredte menneskene sig ut over hele jorden.

²⁰Og Noah var jorddyrker, og han var den første som plantet en vingård.

²¹Og han drakk av vinen og blev drukken, og han klædde sig naken inne i sitt telt.

²²Og da Kam, Kana'ans far, så sin far ligge naken, fortalte han det til begge sine brødre, som var utenfor.

²³Da tok Sem og Jafet et klæde og la det på sine skuldrer og gikk baklengs inn og dekket over sin fars blusel; og de vendte sine øine bort, så de ikke så sin fars blusel.

²⁴Da så Noah våknet av sitt rus, fikk han vite hvad hans yngste sønn hadde gjort imot ham.

²⁵Da sa han: Forbannet være Kana'an! trælers træl skal han være for sine brødre.

²⁶Så sa han: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kana'an være deres træl!

²⁷Gud gjøre det vidt for Jafet, han skal bo i Sems telter, og Kana'an være deres træl!

²⁸Efter vannflommen levde Noah ennu tre hundre og femti år.

²⁹Og alle Noahs dager blev ni hundre og femti år; så døde han.