1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Kanaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israels Børns Stammer, uddelte dem til Arv,stylus4. Mosebog 34:17, 4. Mosebog 34:29, 4. Mosebog 34:17, 4. Mosebog 34:292ved Lodkastning om deres Arv, som Herren havde befalet ved Mose, at give de ni Stammer og den halve Stamme.stylus4. Mosebog 33:54, 4. Mosebog 34:13, 4. Mosebog 33:54, 4. Mosebog 34:13, 4. Mosebog 26:553Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hin Side Jordanen; men han gav ikke Leviterne Arv midt iblandt dem.stylusJosvas Bog 13:14, Josvas Bog 13:14, Josvas Bog 13:8, Josvas Bog 13:8, 4. Mosebog 32:294Thi Josefs Børn vare to Stammer, Manasse og Efraim; men de gave ikke Leviterne nogen Del i Landet, uden Stæder at bo udi og Markerne deromkring for deres Kvæg og for deres Gods.stylus1. Mosebog 48:5, 1. Mosebog 48:5, 1. Krønikebog 5:1, 1. Krønikebog 5:2, 1. Krønikebog 5:15Som Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de delte Landet.stylusJosvas Bog 21:2, Josvas Bog 21:2, 4. Mosebog 35:1, 4. Mosebog 35:2, 4. Mosebog 35:16Og Judas Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du ved det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, angaaende mig og dig i Kades-Barnea.stylus4. Mosebog 14:30, 4. Mosebog 14:30, 4. Mosebog 13:6, 4. Mosebog 14:24, 4. Mosebog 13:67Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at spejde Landet; og jeg bragte ham Svar igen, ligesom jeg mente.stylus4. Mosebog 13:6, 4. Mosebog 13:6, 4. Mosebog 14:6, 4. Mosebog 14:10, 4. Mosebog 13:268Men mine Brødre, som gik op med mig, mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen.stylus4. Mosebog 14:24, 4. Mosebog 14:24, 5. Mosebog 1:36, 5. Mosebog 1:36, Josvas Bog 14:149Da svor Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig og dine Børn til Arv evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud.stylusJosvas Bog 1:3, Josvas Bog 1:3, 5. Mosebog 1:36, 5. Mosebog 1:36, 4. Mosebog 14:2210Og nu, se, Herren har ladet mig leve, som han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra den Tid, da Herren talede dette Ord til Mose, den Gang Israel vandrede i Ørken; og nu, se, jeg er i Dag fem og firsindstyve Aar gammel.stylus4. Mosebog 14:30, 4. Mosebog 14:33, 4. Mosebog 14:34, 4. Mosebog 14:30, 4. Mosebog 14:3311Jeg er endnu i Dag saa stærk, som paa den Dag, der Mose sendte mig: Som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen og til at gaa ud og til at gaa ind.stylus5. Mosebog 34:7, 5. Mosebog 34:7, Salmernes Bog 103:5, Salmernes Bog 103:5, 5. Mosebog 31:212Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at Anakiterne ere der, og store og faste Stæder; maaske Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, ligesom Herren har sagt.stylusHebræerbrevet 11:33, Filipperbrevet 4:13, Hebræerbrevet 11:33, Filipperbrevet 4:13, 4. Mosebog 13:3313Saa velsignede Josva ham, og han gav Kaleb, Jefunne Søn, Hebron til Arv.stylusDommerbogen 1:20, Dommerbogen 1:20, Josvas Bog 22:6, Josvas Bog 22:6, 1. Krønikebog 6:5514Derfor blev Hebron Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, til Arv indtil denne Dag, fordi han fuldkommeligen efterfulgte Herren Israels Gud.stylusJosvas Bog 14:8, Josvas Bog 14:9, 1. Korintherbrev 15:58, Josvas Bog 14:8, Josvas Bog 14:915Men Hebron kaldtes tilforn Arbas Stad, han var det største Menneske iblandt Anakiterne; og Landet hvilede fra Krig.stylusJosvas Bog 11:23, Josvas Bog 11:23, 1. Mosebog 23:2, 1. Mosebog 23:2, Josvas Bog 15:13
