1Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda og lejrede sig imod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig.stylus2. Kongebog 18:13, 2. Kongebog 18:37, 2. Kongebog 18:13, 2. Kongebog 18:37, Esajas Bog 36:12Der Ezekias saa, at Senakerib kom, og at hans Hu var til Krig imod Jerusalem,stylusLukas 9:51, Lukas 9:53, 2. Kongebog 12:17, Lukas 9:51, Lukas 9:533da raadførte han sig med sine Øverster og sine vældige om at tilstoppe Vandet fra Kilderne, som vare uden for Staden; og de hjalp ham.stylusOrdsprogenes Bog 20:18, Ordsprogenes Bog 15:22, Ordsprogenes Bog 24:6, Ordsprogenes Bog 20:18, Ordsprogenes Bog 15:224Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød midt igennem Landet, og han sagde: Hvorfor skulde Assyriens Konger komme og finde meget Vand?stylus2. Krønikebog 32:30, 2. Krønikebog 32:30, 2. Kongebog 20:20, Esajas Bog 10:8, 1. Kongebog 3:95Og han tog Mod til sig og byggede den ganske Mur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene og en anden Mur der udenfor; og han befæstede Millo i Davids Stad og lod gøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.stylus2. Krønikebog 25:23, 2. Krønikebog 25:23, 1. Kongebog 9:24, 1. Kongebog 9:24, 2. Samuelsbog 5:96Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Pladsen ved Stadens Port og talte kærligt med dem og sagde:stylus2. Krønikebog 30:22, 2. Krønikebog 30:22, Esajas Bog 40:2, Esajas Bog 40:2, Ezras Bog 10:97Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ej heller for hele den Hob, som er med ham; thi der er en større med os end med ham.stylus2. Kongebog 6:16, 2. Kongebog 6:16, Romerbrevet 8:31, Romerbrevet 8:31, Efeserbrevet 6:108Med ham er en kødelig Arm, men med os er Herren vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.stylusJeremias Bog 17:5, Jeremias Bog 17:5, 2. Krønikebog 20:17, 2. Krønikebog 20:15, 2. Krønikebog 20:179Derefter sendte Senakerib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, medens han laa for Lakis med hele sit Riges Magt, til Ezekias, Judas Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:stylus2. Kongebog 18:17, Josvas Bog 10:31, 2. Kongebog 18:17, Josvas Bog 10:31, Josvas Bog 15:3910Saa siger Senakerib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder, at I blive i Jerusalem under en Belejring?stylus2. Kongebog 18:19, Esajas Bog 36:4, 2. Kongebog 18:19, Esajas Bog 36:411Tilskynder ikke Ezekias eder for at give eder hen til at dø af Hunger og af Tørst og siger: Herren vor Gud skal fri os af Kongen af Assyriens Haand?stylusSalmernes Bog 71:11, Salmernes Bog 3:2, Esajas Bog 36:18, 2. Kongebog 18:27, 2. Kongebog 19:1012Er det ikke Ezekias, som har borttaget hans Høje og hans Altre og sagt til Juda og til Jerusalem: I skulle tilbede for et eneste Alter og derpaa gøre Røgelse?stylus2. Krønikebog 31:1, 2. Krønikebog 31:1, 2. Krønikebog 4:1, 1. Kongebog 7:48, 2. Mosebog 30:113Vide I ikke, hvad jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? Kunde vel Hedningernes Guder i Landene fri deres Land fra min Haand?stylus2. Kongebog 18:33, 2. Kongebog 18:35, 2. Kongebog 18:33, 2. Kongebog 18:35, Jeremias Bog 10:1614Hvo iblandt alle Guderne hos disse Hedninger, hvilke mine Fædre have bandlyst, var den, som kunde fri sit Folk fra min Haand, saa at eders Gud skulde kunne fri eder fra min Haand?stylusEsajas Bog 10:11, Esajas Bog 10:12, 2. Mosebog 14:3, 2. Mosebog 15:9, 2. Mosebog 15:1115Saa lader nu Ezekias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og tror ham ikke; thi ingen Gud hos noget Folk eller Rige har kunnet fri sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand; hvor meget mindre skulde eders Guder fri eder fra min Haand?stylusDaniels Bog 3:15, 2. Mosebog 5:2, Daniels Bog 3:15, 2. Mosebog 5:2, Esajas Bog 36:1816Tilmed talte hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezekias.stylusJohannes 15:21, Jobs Bog 15:25, Jobs Bog 15:26, Salmernes Bog 73:9, Johannes 15:2117Han skrev og Breve for at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale imod ham, sigende: Ligesom Guderne hos Hedningerne i Landene ikke friede deres Folk fra min Haand, saaledes skal ikke heller Ezekias's Gud fri sit Folk fra min Haand.stylusEsajas Bog 37:14, 2. Kongebog 19:12, Esajas Bog 37:28, Esajas Bog 37:29, Esajas Bog 37:1418Og de raabte med høj Røst paa jødisk til Jerusalems Folk, som var paa Muren, for at gøre dem frygtagtige og forfærde dem, for at de kunde indtage Staden.stylus1. Samuelsbog 17:10, Nehemias Bog 6:9, Esajas Bog 36:13, 2. Kongebog 18:26, 2. Kongebog 18:2819Og de talte om Jerusalems Gud ligesom om Jordens Folks Guder, der ere Menneskens Hænders Gerning.stylusEsajas Bog 2:8, 2. Kongebog 19:18, Esajas Bog 2:8, 2. Kongebog 19:18, Salmernes Bog 135:1520Men Kong Ezekias og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, bade angaaende denne Sag, og de raabte til Himmelen.stylusSalmernes Bog 91:14, Salmernes Bog 91:15, Salmernes Bog 91:14, Salmernes Bog 91:15, 2. Kongebog 19:221Og Herren sendte en Engel, og han tilintetgjorde alle de vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Lejr; og denne drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Hus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.stylusSalmernes Bog 76:5, Esajas Bog 37:36, Esajas Bog 37:38, Salmernes Bog 76:5, Esajas Bog 37:3622Saa frelste Herren Ezekias og Indbyggerne i Jerusalem fra Senakeribs, Kongen af Assyriens, Haand og fra alles Haand og beskærmede dem trindt omkring.stylusSalmernes Bog 37:39, Salmernes Bog 37:40, Salmernes Bog 144:10, Esajas Bog 31:4, Esajas Bog 31:523Og mange bragte Gaver til Herren til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne.stylus2. Krønikebog 17:5, 2. Krønikebog 17:5, 2. Krønikebog 1:1, Matthæus 2:11, 2. Krønikebog 9:2424I de samme Dage blev Ezekias dødssyg, og han bad til Herren, og denne talte til ham og gav ham et underfuldt Tegn.stylus2. Kongebog 20:1, 2. Kongebog 20:11, Esajas Bog 38:1, Esajas Bog 38:8, 2. Kongebog 20:125Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.stylus2. Krønikebog 24:18, 2. Krønikebog 24:18, 2. Krønikebog 26:16, 2. Krønikebog 26:16, 2. Samuelsbog 24:126Dog ydmygede Ezekias sig, efter at hans Hjerte havde ophøjet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.stylusJeremias Bog 26:18, Jeremias Bog 26:19, Jeremias Bog 26:18, Jeremias Bog 26:19, 2. Krønikebog 33:1227Og Ezekias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Skatkamre til Sølv og Guld og kostbare Stene og vellugtende Urter og Skjolde og alle Haande kostelige Redskaberstylus2. Krønikebog 17:5, 2. Krønikebog 9:27, 1. Krønikebog 27:25, 1. Krønikebog 27:31, Ordsprogenes Bog 10:2228og Forraadshuse til, hvad der kom ind af Korn og Most og Olie, og Stalde for alle Haande Kvæg og skaffede sig Hjorde til Staldene.stylus1. Kongebog 4:26, 2. Krønikebog 26:10, 2. Samuelsbog 7:8, 1. Kongebog 4:26, 2. Krønikebog 26:1029Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Kvæg i Mangfoldighed; thi Gud gav ham saare meget Gods.stylus1. Krønikebog 29:12, 1. Krønikebog 29:12, 1. Krønikebog 27:29, 1. Krønikebog 27:31, 5. Mosebog 8:1830Og denne Ezekias tilstoppede ogsaa det øverste Vandløb fra Gihon og ledede det ned, Vest for Davids Stad; og Ezekias var lykkelig i al sin Gerning.stylus1. Kongebog 1:33, 1. Kongebog 1:33, 2. Krønikebog 32:4, Josvas Bog 1:7, Josvas Bog 1:831Men det skete saa, da der var sendt Tolke til ham fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det underfulde Tegn, som var sket i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham og for at kende alt det, som var i hans Hjerte.stylus5. Mosebog 8:2, 5. Mosebog 8:2, 2. Krønikebog 32:24, Ordsprogenes Bog 17:3, 1. Mosebog 22:132Men det øvrige af Ezekias's Handeler og hans fromme Gerninger, se, de Ting ere skrevne i Profeten Esajas's, Amoz's Søns Syn, i Judas og Israels Kongers Bog.stylusEsajas Bog 36:1, Esajas Bog 36:22, 2. Kongebog 18:1, 2. Kongebog 18:20, Esajas Bog 36:133Og Ezekias laa med sine Fædre, og de begrove ham oven for Davids Børns Grave; og det ganske Juda og Jerusalems Indbyggere beviste ham Ære i hans Død, og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.stylusOrdsprogenes Bog 10:7, Ordsprogenes Bog 10:7, 1. Kongebog 2:10, 1. Kongebog 1:21, 1. Kongebog 11:43
